Glædelig jul og godt nyt år fra alle os i Alux
Julegaven til vores kunder, leverandører og venner af huset er i år et bidrag og støtte til Knæk Cancer.
I Alux arbejder vi hver dag på at sikre tryghed og velvære for mennesker.
Vores fokus er på tyverisikring, solafskærmning og brandsikring - men vores budskab breder sig også til sammenhold og solidaritet.
Vi plejer hvert år at tage en tur rundt til vores kunder med en julehilsen og en lille gave. I år er det jo ikke så nemt at komme rundt på besøg, så derfor har vi valgt en løsning med denne hilsen i stedet for. Julegaven har vi doneret til Knæk Cancer.
Det har vi gjort sammen med vores medarbejdere, som alle har givet et personligt bidrag. Med dette bidrag vil vi gerne være med til at gøre en indsats for forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Målet er nemlig, at færre får kræft, flere overlever og flere får et bedre liv efter sygdommen. Et mål vi alle gerne vil være en del af og en sag, som af ganske få ting - smager meget bedre end vin og julekurve.
Vi ser frem til endnu et år med godt samarbejde og lad os håbe at vi kan mødes noget mere i det nye år!
Glædelig jul og godt nyt år fra alle os i Alux.